Det forekom næsten filmisk, da en orkan på størrelse med det europæiske kontinent og vindstød på op til 120 km i timen den 29. oktober sidste år nærmede sig USA’s østkyst med orkanens øje rettet direkte mod New York City.
Blot 14 måneder forinden var jeg blevet interviewet til TV2 News om stormen Irene, som truede med at gøre det samme. Men Irene endte med at bevæge sig uden om New York City, og det blev kun til nogle få dråber vand. CNN måtte pakke kameraerne sammen og tage til andre områder.
Med superstormen Sandy kom derimod katastrofen. Stormen ramte New York på et tidspunkt, hvor vandstanden i forvejen var på sit højeste, og få timer senere lå det halve Manhattan hen i mørke, dele af subwayen var oversvømmet og 150 mennesker døde – heraf 43 i New York City. Sandy efterlod næsten 400.000 mennesker hjemløse. Visse bydele – særligt i Queens og Staten Island – lignede krigszoner. 8,5 mio. hjem, herunder mit eget, var uden strøm og varme. I vores tilfælde i 9 dage, men for andre gik der op til en måned, før strømmen vendte tilbage.
Med stormen ændrede den politiske dagsorden sig markant, og særligt tre spørgsmål trængte sig på og gør det stadig. Er det klimaforandringer, som forårsager disse naturkatastrofer? Hvordan sikrer man, at New York er forberedt, når katastrofen næste gang rammer – altså hvordan klimasikres New York? Og hvordan gennemføres genopbygningen efter Sandy bedst muligt med blik for boliger, jobs og de risici, der ligger ved at bygge ved de kystnære strækninger. Svarene falder i forskellige kategorier. I en meningsmåling foretaget af Siena College i begyndelsen af december svarede et flertal af vælgerne i New York State – 69 pct. – at de mener, at Sandy, såvel som Irene i 2011, er relateret til klimaforandringer. Med hensyn til genopbygningen, så er den først nu ved at begynde.
Prisen på genopbygningen i New York, New Jersey og Connecticut efter Sandy er opgjort til at ville koste 82 mia. dollar. Til sammenligning kostede orkanen Irene i august 2011 16 mia. dollar. I januar bevilgede Kongressen godt 61 mia. dollar til genopbygningsindsatsen i de tre ramte stater.
Så sent som i sidste uge var ovennævnte spørgsmål genstand for drøftelser blandt seks af de førende borgmesterkandidater, der samledes på en båd på Hudsonfloden. Den nuværende favorit til at efterfølge borgmester Bloomberg, byrådformand Christine Quinn, fastslog, at det at genopbygge og gentænke New York i en verden med klimaforandringer er det vigtigste infrastrukturelle projekt i vores tid. Sandy sætter dermed en helt ny dagsorden for borgmestervalget 2013. Ud over at forberede sig på emner som jobskabelse, uddannelse, og byens erhvervsklima, skal kandidaterne nu også forholde sig til emner som vandsluser og tidevandsbevægelser og katastrofehjælp.
I New York har borgmester Bloomberg længe markeret sig på den klimapolitiske dagsorden, blandt andet med sin klima- og miljøplan, PlaNYC, der skal reducere byens CO2 udledning med 30 pct. i 2030. Siden planen blev introduceret, er det lykkedes at reducere CO2 udledningen med 16 %, og New York er allerede den suverænt grønneste storby i USA. Ligeledes har Bloomberg spillet en aktiv rolle som formand for C40 netværket af byer, der arbejder for at introducere innovative grønne løsninger og reducere CO2 udledning.
For Danmark og København er disse problemstillinger ikke nye, og New York har derfor blandt andet set, hvad de kan lære fra os. I dagene efter Sandy beskrev Forbes, hvorledes New York kunne få inspiration af København i arbejdet med at tilpasse sig til klimaforandringer og gøre byen mere bæredygtig. I januar mødtes Københavns overborgmester Frank Jensen med New Yorks borgmester Michael Bloomberg for at diskutere netop dette emne, og da Handels- og Investeringsminister Pia Olsen Dyhr var i New York i februar besøgte hun Battery Park, der blev oversvømmet under stormen og drøftede sammen med New Yorks bystyre og repræsentanter for COWI og DHI muligheder for bæredygtig genopbygning. En række danske cleantech virksomheder er involveret i større og mindre projekter, som direkte eller indirekte er relateret til Sandy og Irene.
I New York arbejder bystyret på en analyse af byens beredskab, en plan for genopbygning af de hårdest ramte områder og for, hvordan byen kan blive bedre til at tilpasse sig klimaforandringer. Foreløbig har borgmester Bloomberg foreslået etablering af vådområder, en ny ”grøn infrastruktur”, der kan opfange regnvand, inden det oversvømmer kystområderne, en gennemgang af de offentlige transportsystemer, udvidede evakueringszoner og en gentegning af byens 100 år gamle kort over områder, der er i fare for oversvømmelse.
Den sydlige del af Manhattan og navnlig Battery Park har længe stået på listen over de 100 ting i verden, man skulle se, inden klimaforandringerne og vandstigninger ville få dem til at forsvinde. Efter Sandy er der nu langt flere mennesker, der tager denne forudsigelse alvorligt og ønsker at afværge, at det går så galt. Emnet må derfor forventes at forblive på den politiske dagsorden og blive et af prioritetsområderne, også for den kommende borgmester. Og danske virksomheder bør og kan fortsætte med at spille en rolle i at sikre, at New York afværger de værste følgevirkninger af de klimaforandringer, som udgør en stor trussel for USA’s største by og kommercielle centrum.